Bloggen om det der rør sig i mig.

Her vil jeg fra tid til anden, skrive lidt længere indlæg, end de du ser på FB/IG

Om alt og intet, men helt sikkert om de tinge der er vigtige for mig. 

Så her er en eminent mulighed for at se den mig, som også er mig.

Jeg håber du tager godt imod. 

 

PROGRESSION . Vigtigt, JA! meget endda. - Svært, JA! absolut.

Dette lille skriv er af den mere, alvorlige og lærerige slags - Opstået fordi, det er et spørgsmål der trænger sig på oftere og oftere i mit virke som PT'er 

Og nej der er ingen lette løsninger, det her er et skriv om hvordan jeg tænker du kan skabe forskellige udgaver af progression. men det ene er ikke mere rigtigt end det andet, og selvom jeg prøver at skrive på "dansk" så ved jeg godt det er svært at finde hoved og hale i. 

 

ok, lad os starte med hvorfor:

Det der med at udvikle egen træning, det er ikke bare ligetil, der er ikke en direkte formel, der siger når du når uge 5 i din træning så gør således, uge 9 således ;) 

Ja det ville være giga fedt, men man er nødt til at have fingeren på pulsen, styr på hvordan kroppen har det lige netop i den givne øvelse - for at kunne konstatere lige nøjagtig hvilken form for udvikling netop din krop har brug for lige nu. (jo altså, jeg hører da om enkelte online coaches der skyder forløb af inkl progression, men spørgsmålet er så om det er gavnligt for netop den krop der modtager dette, det har jeg ikke selv lyst til, at sættes til ansvar for. :) 

Ret ofte får jeg spørgsmål, på afstand - altså af tidligere klienter eller kunder i Fit&Sund butikken om hvordan gør jeg det? hvordan sikre jeg mig at min krop hele tiden udvikler sig... og jeg må bare konstatere at - det er en svær lektie, det kræver at du selv sætter dig godt ind i stoffet og lærer noget om hvordan kroppen virker, sådan at du selv kan finde vejen for netop din krop.

Når så det er sagt. Så er det for dig der er NY i styrketræning slet ikke så kompliceret - det første år vil din krop ikke have tilpasset sig - så ALT hvad du laver vil nærmest give bonus - det er herefter det bliver rigtig svært for de fleste. 

Godt så kommer vi til den tunge del, men jeg håber at dette kan give dig, om ikke andet så en ide om hvilke ord du kan søge på for at få den fornødne viden der passer til din krop, eller sende dig vejen til mig eller en af mine andre gode kolleger der har PT forløb, hvor du bliver fulgt over en periode. online eller IRL :) så du kan blive skubbet i den rette retning for netop dig :) 

SÅ er vi nået til hvordan: 

Progression er nødvendigt for udvikling.

Kroppen er sådan en helt eminent størrelse, at den ”bare” tilpasser sig. Derfor har den brug for at du vedvarende udvikler din træning, for at du kan få den til at forandre sig.

 

Ja ja, og hvordan gør jeg så det?

Ja altså, det er ikke en let ”øvelse” at tilrettelægge, mit bedste svar er at du hele tiden bør fører en eller anden opmærksomhed/dagbog over din træning.

Altså at du hvis du har et mål med din træning – og over tid er målet ret vigtigt for de skridt du bør tage. Hvad er det du vil? bedre kondition, Fedt reducering, synlige muskler, stærkere krop – med det for øjet at du ikke kan det hele på en gang. ja så er det bare ultra-vigtigt at du hele tiden skaber de små ændringer i din træning, som din krop har brug for, for at udvikle sig.

(du ikke kan det hele på en gang - det at smide en træning sammen som laver styrke er en sag i antal sæt og reps, ifht ex at lave større synlige muskler som er en helt anden sag i antal sæt og reps. Så find aller først ud af , hvad er dit fokus de næste måneder.

Fokus kan rykke sig, men hvis du vil alt på en gang er du dømt til at fejle :),

I den forbindelse bliver jeg også nødt til at nævne kosten - din krop vi ikke både bygge muskler og fedreducere på en' og samme tid ( der er self undtagelser) men for flertallet af os, så har kroppen brug for en plan af gangen. Vil du bygge muskler er der brug for ekstra "protein mursten" samt et program med færre sæt og flere reps, vil du tabe fedt er der brug for kalorie underskud, vil du være stræk har du brug for færre reps og flere sæt. men igen ingen regler uden undtagelser - sorry) 

 

SÅ nej du kan ikke på forhånd lave en plan over at om 14 dage gør jeg sådan, om 4 uger sådan osv. Du er nødt til at holde styr på din krops udvikling. Mærke efter, hvornår går det som en leg, og hvornår skal du stadig arbejde hårdt for det.

 

Der er mange forskellige måder at lave sådan en udvikling, og det er kun dig selv – eller en som mig, hvis du vel og mærke har en der følger din træning. Vi kan ikke bare komme udefra og gætte os frem. Selv os personlige trænere har brug for at kunne se hvor du er netop nu, før vi kan planlægge dit næste fremadryk.

Der er bare ikke nogen nemme løsninger. Du kan få hjælp, du kan finde en der presser dig i rette vej. Men du skal selv ville gøre det store og hårde arbejde.

Fuldstændig ligesom med vægttab. Vi kan være der for dig – men DU skal selv fører hånden J

 

Nå men længere snak om al det, så kommer her nogle forskellige muligheder for hvordan du kan udvikle og skabe progression i din træning.

 

• Du kan evt. øge mængden af din træning over tid. Det er absolut ikke den nemmeste og mindst tidskrævende progression, men det er en mulighed ;)

Ex. Du træner nu 3x60 min på ugen. Det kan du hæve til 75 min – til 90 min osv.

Eller du kan træne flere dage om ugen. Men alt i alt er der en grænse ;) 7 dage/24 timer i døgnet…

 

• Du kan henlede din opmærksomhed på om du har fuld bevægeudslag i dine øvelser *ROM – Altså arbejde på at forbedre din teknik, og sørge for du får fuld udbytte af den givne øvelse før du ændre den til noget sværere.

Ex. At du strækker armene helt i ex. Lat-pull. At du kommer længere tilbage i din Hiphinge ved bagkæde øvelser. At du spænder op og stabilisere kroppen i de enkelte øvelser sådan at du rent faktisk kan yde mere.

 

• Du kan øge mængden af løftet vægt i en given øvelse… ex. *Rumænsk Dødløft (RDL)

1. du løfter 3 sæt af 10 reps, med 50 kg = 1500 kg, på en træningsdag.

Det kan du øge ved at smide større vægt på. her er flere løsninger, men evt:

1: du kan sætte 55 kg, på stangen og stadig løfte 3 sæt af 10 reps = 1650 kg løftet

2: du kan sætte 55 kg på stangen og løfte 4 sæt af 8 reps = 1760 kg løftet

(det kan man ikke bare blive ved med, lige pludselig smutter grebsteknikken, eller ryg/skuldre kan ikke følge med.)

 

OBS: når du ændrer dine sæt og reps, er det piv vigtigt du lige laver regnestykket, for ellers kan det ofte ske, at du øger den enkelte vægt, men sætter dine sæt/reps ned så du løfter mindre end vanligt på den enkelte træningsdag.

 

Det er en enkle måde at skabe progression på, men også hårdt for kroppens sener og led, at du hele tiden ”bare” øger vægten.

 

• Du kan også vælge at ændre din *TUT (time under tension, altså tiden du er om at lave den givne øvelse) det betyder at den trænede muskel, bliver sat under stress fra den givne vægt i længere tid end den plejer igen ex. Rumænsk Dødløft (RDL)

 

 

Ex:

 

1: du plejer at løfte 3 sæt af 10 reps med 50 kilo. I RDL starter øvelsen oppefra dvs. at den ordinære bevægelse oftest vil være TUT 1-0-1-0

(Ned på 1- ingen pause 0 – op på 1 – ingen pause 0)

 

Det kunne du evt. ændre til:  TUT 3-0-1-0

(altså: ned på 3 – ingen pause 0 – op på 1 – ingen pause)

Sådan kan du få øget længden af tiden du stresser musklerne på i den nedadgående bevægelse til det tredobbelte

 

Denne måde at skabe progression på, vil ofte få din træning til at føles mega-hård, men også overskuelig, da din hjerne ved på forhånd den godt kan magte den givne vægt, med god fokus på teknik.

 

Altså vil du meget bedre kunne holde styr på kroppens sener og led, i bevægelsen uden at de lider overlast. 

Næste trin til progression herfra kunne så være en højere vægt.

 

 

• Progression kan også skabes ved at ændre øvelsen til en sværere.

Evt kunne stigende progression i RDL/dødløft se sådan ud i øvelses valg.

1: Standard hiphinge - Øvelsen der lærer dig at lave bevægelsen hiphinge, som er alt afgørende for at du kan lave en RDL

2: RDL med kettlebell

3: RDL med stang

4: RDL med stang, øget vægt eller TUT

 

I denne ”øvelse” kræver det at du kender eller kan gennemskue hvilke øvelser der spiller op med hinanden.

 

Andre øvelser du kan sammenkoble med RDL kunne være:

- Bag- extension = Rygbænken

- Glutebrigde/hiptrust øvelser

- Godmornings

- Stivbenet Dødløft

 

Alle øvelser der også træner dine bag lår, baller og lænderyg.

En ting er at gennemskue… hvad gør ”jeg” for at gøre den givne øvelse sværere for ”min” krop. En helt anden sag er et gøre det på egen hånd.

 

Derfor er det godt at sammentømre planen for træning inden du forlader dit hjem, og suser til træning. Ja altså der er ingen vej udenom, hvis du vil udvikle på din krop, så har du brug for at holde en eller anden form for styr på din træning:

Øvelses valg

Sæt/reps

Volumen

TUT

 

Det er absolut også piv vigtig, at du ikke ZAPPER – hvis du træner efter et nyt program hver gang – skifter dine øvelser ud som det passer dig på dagen – så er det gigasvært at blive stærkere – JO da, Din krop vil blive fantastisk god til at tilpasse forskellige bevægelser, men hvis du ikke laver den samme øvelse igen og igen (*SAID) så bliver du ikke bedre til den og dermed kan du ikke lave øvelsen svære eller tungere.

 

Og jo, der er undtagelser – for den U-TRÆNEDE krop, kroppen der er i gang med det første år inden for træning.

Den er stadig ved at tilpasse sig – Så den vil udvikle sig ved enhver form for bevægelse den ikke er vant til. Men over tid så… P R O G R E S S I O N skal der til.

 

Og hvis du træner fordi du bare godt kan lide det, fordi din hverdag skal glide lettere. For at holde din krop i gang – ja så ned og bevæg dig. Det virker. 

DET ALLER VIGTIGSTE er dog: at du bevæger dig, at du træner på en måde som du syntes om, en måde der gør at du har lyst til at tage afsted til træning. og så er det skriv her mindre vigtigt, for hvis du stopper - så går du baglæns, musklerne forsvinder ind og knogler, led og sener bliver ekstra udsat.

Ord forklaring: 

 

*TUT: Når man beskriver TUT i et trænings-program, gør man det med 4 tal.

De 4 tal beskriver i hvilket tempo øvelsen udføres i.

OBS: det første tal i rækken beskriver ALTID tempoet i den del af øvelsen hvor du arbejder excentris, altså strækker den primære muskel. Dvs. I RDL med TUT 1-0-1-0 vil du skulle tænke første tal i så snart du går i gang med at lave øvelsen, altså strækket på bagkæden fra toppen. Hvorimod at fra ex. Bænkpres, vil du først tænke det første tal i rækken når du strækker armene fra bunden. (Hvilket kan føles som om du allerede er halvvejs i øvelsen.)

 

*ROM - Range of motion: Bevægelses udslag i den givne bevægelse - Bruges ofte i forbindelse med Full-ROM altså netop at henlede opmærksomheden på at udføre den fulde bevægelse i både led, muskler og sener og derved få størst mulig muskelkontakt/stress på hele musklen.

*SAID: ”Gør mere af det du vil være go til” et vigtigt grund begreber indenfor bevægelse, styrketræning og sport. Det er en forkortelse, der står for Specific Adaptation to Imposed Demands. Det betyder altså, at når kroppen bliver udsat for en form for stress eller belastning, forekommer der tilpasninger, der vil gøre kroppen bedre til at modstå denne specifikke form for stress i fremtiden. Vi bliver altså bedre til det vi gør.

*Rumænsk Dødløft: forkortes RDL

 

 

 

 

 

NÅR min tracker går kold – ja så kan den løbetur altså IKKE ske – VEL?

 

For fanden hvor har jeg mobbet min sødeste kæreste, når hans GPS, Garmin, ur…noget er gået kold for strøm eller har haft en off dag ;)

fordi ja altså så kan den cykeltur bare ikke ske.

 

Jeg har endda kastet drillende bemærkninger efter ham fordi at han er kommet hjem igen efter kort tid - JeP lige netop ;)

Han er simpelthen vendt om, og er kørt hjem med ekstra hård pedal-trampen, bare fordi hans teknik dims har drillet.

Rødglødende og arrig over at få forstyrret sin træning ;)

 

DET’ er sku da for åndsvgt ik ;) 

 

Og hvad sker der så liii for mig i dag ;)

 

Jeg kan altså bedst lide at få min løbetur overstået mega tidligt når det nu er sommer og solen bager.

Men altså – så havde mit ur ikke ladet i nat. (skod ur/møg lader/dum strøm…noget)

 

Skoene var snøret, og kasketten snurret fast på toppen at hovedet.

Men uret, det tillod sig at være helt sort, dødt - virker ikke.

 

Og hvad gjorde jeg så, helt uden at tænke videre over det, ja så tog jeg da sko og kasket af, og satte uret til at lade.

Kastede mig over noget arbejde og så sker det jo altid at – tiden flyver, klokken blev 11.30 solen skinner fra skyfri himmel, og min plan om løbetur i kølig brise

HA’

FY FOR DEN siger jeg bare – den var hele hule hot hot hot.

NÅ men jeg løb da.

En fin tur endda ;)

Men alt imens jeg led’ og prustede og svedte ja så kunne jeg jo kun smile lidt af mig selv og håbe at kæresten min ALDRIG nogensinde opdager (ja det sker nok ikke når jeg praler med mine tossede vaner herinde)

 

Men hvor er vi bare bundet op af al den teknik. Det er ligesom om at vi skal kunne dokumentere ALT i stedet for bare at nyde.

 

Jeg vil øve mig i at glemme uret engang i mellem.

BARE Fordi mine ømme muskler og svedige krop skal altså kunne gøre det som bevis for mine anstrengelser.

Dog vil jeg love dig og mig selv, at jeg heller ikke kommer over i den anden grøft hvor jeg slet ikke bruger GPS og tracker, fordi – det er nu engang en kæmpe motivationsfaktor at kunne se at jeg udvikler min træning.

 

Jeg håber du smiler og at du selv tænker PYT næste gang dit ur er gået i sort – for sort er da egentlig også en meget pæn farve ik ;)

 

Go træning/gåtur/cykeltur eller hvad du nu kaster dig ud i ;) med eller uden tracker.

 

 

Det her skriv om overgangen er mere konkret og mere bredt omkring de handlinger vi nok ikke bør springe over under overgangen,

Her deler jeg ud af min vide om og min erfaring med overgangsalderen

og alle de frustrationer der er i denne periode. 

Jeg har helt sikkert glemt noget, helt sikkert sprunget noget over. 

og du er virkelig meget velkommen til at spørge ind til og undre dig. 

så skal jeg gøre mit bedste for at undersøge og give den viden videre. 

• 
  

Så hermed læs med hvis du er nysgerrig:

 

Overgangsalderen og hvad vi ved om den.

 

• Det er kun en overgang – men hvor længe den overgang varer er så individuelt, tjek op på din mor, hvordan havde hun det og hvor længe varede det. (det går desværre for nogle af os og lykkeligvis for andre, i "arv")

• Vi kan heldigvis i dag finde rigtig meget viden om hvad der foregår i kroppen, men om netop den viden hjælper i vores egen krop og hjerne, det kan sikkert diskuteres. (blinke smily) 

• Vi ved at kroppen fra dag 1 i overgangsalderen begynder at slippe vores muskelmasse i Express fart, hvis vi ikke gør noget for at holde fast i musklerne. Dvs. vi ved der skal styrketræning til! Cardiotræning er et sikkert plus for vores hjerte og også lidt af vejen til at komme af med vores fedt depoter. Men styrketræning og gerne den slags styrketræning som du virkelig knokler for, er den lige vej til at holde fast i dine muskler.

• Vi ved at kroppen i overgangen, desværre også mindsker vores knogletæthed. Hvis knoglerne ikke bliver udfordrede så bliver vores knogler svagere, og vi bliver mere udsatte for brud hvis vi falder eller kommer til skade på anden vis’. Det kan vi ligeledes hjælpe på vej ved at gøre vores muskler stærkere. Træne klogt og tungt. Ved at styrke muskler og sener omkring vores led passer vi rigtig godt på knoglerne i vores krop.

• Vi ved at der for de fleste af os kommer ”sindssyge” udsving i hormonbalancen. Så troede du at teenage tiden, graviditeter og månedlig ægløsning gav hormonelle svingninger. Ja så bliver du måske endnu mere udfordret i din overgang.

• Vi mærker at grundet hormonelle forstyrrelser har vi ingen problemer overhovedet med at holde varmen periodevis. Både om dagen og især om natten slipper kroppen varmen ud som skulle vi varme store bygninger op med kroppen alene ;) – vi ved også at bevægelse og træning hjælper kroppen med at holde styr på hormonerne. Altså regelmæssig træning puls som styrke kan hjælpe mange af os med at styre hedeturene, og nogle kvinder kan sågar få hedeturene til at forsvinde med hjælp fra regelmæssig træning.

• Vi ved at for mange kvinder i overgangsalderen sker der noget med sexlysten, noget med lysten til selv at være sexet, både grundet al det rod den hormonelle forvirring skaber i kroppen på os, men sandelig også grundet tørre slimhinder og ekstremt ømme bryster. hermed kommer samvittighedskvaler over for vores partner, fordi det er jo ikke fordi vi ikke har lyst. kroppen virker bare ikke, så den rare skønne fornemmelse ved sex, bliver lige med et til ubehag og gør ondt på vores krop.

• Hormonforstyrrelser øger vores appetit – lysten til fedt og sukker øges når vi ikke har styr på al det gøjl og gejl der foregår i kroppen – og det endda samtidig med at dit kalorieligevægts indtag bliver mindere, sindsyg irriterende viden men: jo – SKOD er det, men desværre alt for VIRKELIGT for mange af os. Fedtet nærmest suger sig fast på vores krop. AT TABE SIG VAR FØR... svært - men nu er det lige pludselig nærmest UMULIGT.
  

• Hormonelle forstyrrelser samler væske i kroppen. 1 kilo - 2 kilo - 3 klio...Til stor frustration, kan vi svinge flere kilo i vægt fra morgen til aften, fra dag til dag - og at holde tungen lige i munden, og ikke føle at det er fedtdepoterne der vokser og gror som havde disse fået substral eller kunstgødning kan virkelig være svaæt at holde pokus på. Dett gør noget ved vores humør, og ikke mindst vores selvværd at vi ikke kan holde styr på vores overgangshylster af en uigenkendelig krop. Den krop der har været vores i 1/2 århundrede, er lige pludselig fremmed og ikke til at læse. 

• Væske samlinger giver urimelig ømme led. Det kan føles som om kroppen absolut ikke vil noget som helst. Det gør ondt og knager og plager. bevægesle hjælper på væskesamling. Så hold kroppen aktiv trods smerter, så vil du få en bedre hverdag. 

• Der er hjælp at hente fra både natur medicin og medicinsk hormon behandling. du skal bare ikke give op. 

• (kloge Åge) Jeg ved: at mange af de spørgsmål du har, ifht. netop din overgang kan du få svar på hos din kompetente gynækolog og jeg vil klart anbefale dig at har du ikke kontaktet hende/ham så hellere i dag end i morgen. Få alle dine spørgsmål besvaret, og få den hjælp som netop din krop har brug for ifht. Din hormonelle balance. DER ER HÅB, selv for dig der slet ikke kan overskue hvad denne overgang gør for at spænde ben for din ellers gode hverdag.

• HUSK DET ER KUN EN OVERGANG. Der er lys for enden, også selvom din tunnel (som min.) måske ender med at være meget lang.

• Der er sikkert meget jeg har glemt, men så send mig en besked og spørg. Jeg vil elske at grave dybere i dine spørgsmål om overgangen.

 

 

Så hvad kan vi gøre for os selv, for at have det bedst muligt, for at holde på vores figur bedst muligt og ikke mindst for at smile mest muligt i vores hverdag.

 

Ja altså – MIT bedste råd er: Træn for fanden ;)

sæt styrketræning som nr. 1 på din prioriterings liste over de gode gerninger du gerne vil gøre for dig selv, den gode gerning der vil give dig kræfterne til at holde de fleste andre forbandet heder fra livet.  

Hernæst så skal du måske sætte fokus på, at hvis du ikke vil finde dig i at din krop bliver mere bulet (udad) især på mause.

Ja altså - så skal du virkelig tøjle din lyst til at gå amok i kalorietunge madvarer og holde måde. Og ja jeg mener holdemåde –

INGEN mennesker, og i særdeleshed ikke os kvinder (her må du gerne smile, men DU er piv vigtig) skal gå igennem dele af livet med skrappe restriktioner der skaber forbudte fødevarer –

MEN vi bliver nød til at holde mådehold,

nøjes med lidt,

være nysgerrige

og

opmærksomme

på hvor i vores hverdag vi får fyldt for mange kalorier indenbords –

for i overgangen sker der desværre en naturlig nedgang i hvor mange kalorier vi kan indtage dagligt uden at tage på. Og det er et faktum vi er nød til at forholde os til hvis vi ikke vil fylde mere i hverdags rummet end vi gør netop nu.

 

Bokser du samtidig med ømme led, glasskår lignende følelser under fødderne når du går, tankemylder, osteklokke over hovedet, væske i kroppen osv osv.

De små elendigheder der hober sig op.

SØG HJÆLP.

Og lad dig ikke spidse af med din egen læge – søg viden og hjælp hos en gynækolog der har det her overgangs ballede som paratviden sammen med at samme altid er godt opdateret på seneste nyt indenfor feltet J DET KAN BETALE SIG – siger jeg bare, af egen erfaring.

 

Så ja

DER ER RENT FAKTISK EN MASSE DU KAN GØRE FOR DIG,

der er masser at tage fat på. Og nej det bliver ikke let og ligetil.

Der skal arbejdes med denne overgang som med alt andet her i livet <3 og hvis du vil så hjælper jeg, eller andre personlige trænere dig hjertens gerne på rette vej.

OBS:

Læs endelig også med i mit BLOG skribleriet

"livet i en overgang"

hvor jeg går tættere på hvordan min overgang er blevet en udholdelig størrelse. 

 

 

 

 

Gummi Tarzan og små mænd med store hjerner

Om frustrationen om at genfinde musklerne efter covid nedlukning, og vende håbløshed til håbefuldhed.

Eventyrlighed og menneskelighed, med nørden lurende under overfladen.

 

Åh nej nej, mine muskler er helt væk, jeg er sikker på de aldrig kommer igen. De ligger et eller andet sted imellem december 2020 og maj 2021 og jeg kan virkelig ikke finde dem.

 

Jeg orker ikke at starte forfra og kæmpe for at få dem tilbage igen, jeg syntes det er totalt uoverskueligt, og jeg ved ikke hvor jeg skal starte eller begynde igen, det er mit livs mareridt, og nu var jeg ellers lige midt i eventyret om den stærkeste og smækreste krop, også efter jul.

 

Godt så, rolig nu –  vi lander lige. Vi er i gang igen. Vi smiler og trækker vejret helt ned i maven.

 

Sammen finder vi lige nu kroppens positiver og sætter fra land – Kom bar’ du.

 

De der muskler er slet ikke så langt væk, som da du fandt dem første gang. Nu skal du bare høre.

(Det her bliver på godt dansk, og du kan google hvis du har brug for den videnskabelige forklaring)

 

Da du første gang gik i gang med at træne, så flyttede der ved hver en udfordrende bevægelse, nogle små mænd med store hjerner ind i dine muskler.

Og ved du hvad, DE ER IKKE FLYTTET UD UNDER COVID NEDLUKNINGEN.

Nej, de der små mænd de har forholdt sig roligt og jo de er da godt nok også blevet lidt slatne og dovne under denne nedlukning, de har været ensomme og mæsket sig i alle de lækkerrier din krop har budt dem ;)  

Men… de har stadig deres store hjerner så de husker eminent godt, som et mix af en elefant og en øhh elefant.

Den viden den gør de brug af første gang du, roligt og effektivt sætter gang i din træning igen.

 

Fra det øjeblik du trykker på start knappen, så begynder de at løbe energisk rundt imellem hinanden og minde hinanden om hvordan det var engang.

Jubii nu skal vi igen invitere gæster, nu skal vi igen feste og spille med musklerne. Det er nøjagtig ligesom et mega- godt eventyr der ender godt. De gør alt hvad de kan for at sætte hele møllen i din krop i gang. Husker på at når du laver den givne bevægelse er det fordi du gerne vil fylde nogle ekstra stærke små mænd med store hjerner ind i dine muskler. Så ja man kan vel godt forsvare at sige de igen må invitere gæster og bevæge sig rundt i store forsamlinger.

 

Når de gør det, så husker de at de skal speede arbejdet op. De genkender og ved at du allerede nu forventer at den givne muskel skal kunne noget mere i næste uge. De ved hvad de skal, de kender vejen og de tager den direkte, uden svinkeæriender

 

Kroppen er en helt fantastisk størrelse. Og det er slet ikke så skidt endda.

Du skal bare have din hjerne med på at du skal i gang.

Tag det så stille og roligt til en start. Brug et par uger (læs ca. 4 uger) på at komme roligt i gang uden skader og overbelastnings mareridt.

Selvom kroppen er fuld af små mænd med store hjerner og pink elefanter, så skal du stadig huske på at rom ikke skal bygges på en’ dag.  

Huske på, at alle gode eventyr tager den tid et eventyr skal tage, fordi du skal altså nå både at ”næsten dø” på vejen og så til slut fejre bryllup og få det halve kongerige.

 

Jo sådan kan det faktisk også gå i virkeligheden – så op på den hvide hest igen, rid den dag du sadler, så er du på vej ud af ”the yellow brick road” og der er en kæmpe krukke med guldmuskler for enden af den regnbue.

 

Har du brug for hjælp, Ja så ved du hvem du kan spørge.

 

Google hjælpeord hvis du vil nørde: Muscle memory. Muskel hukommelse. Cellekerner. Evt tjek Maxer.dk

 

 

 

Ahmen da – så er livet i gang igen – fuld fart og derudaaaad.

Den skøre fugl i hjulbenet kræver sin ret i mine tanker. Skal jeg flygte fra ulven/tankerne eller skal jeg skyde brystet frem og sænke skuldrene og tro på det.

 Og her en herlig søndag morgen, Ja der er mit smil lige så stort og drilsk som den skøre fugls.

 

Men jeg skal da lige love jeg (og mine kolleger) fik en koldstart ;)

Tirsdag morgen stod jeg op til meddelelsen om at vi måtte åbne fitness igen fra i torsdags.

Og så skete der ligesom noget, og det vil jeg gerne dele med jer.

 

Først kom glæden, og så kom bekymringen – BANG som en stor tung sten.

Øh mon mine skønne PT-klienter stadig er her. Har de alle glemt mig. Mon de har fundet nye veje og springer fra. Mon jeg stadig kan finde ud af det? Mon jeg kan klare at være sammen med mennesker hele dagen ovenpå næsten 5 måneder i tosomhed med min kæreste. Kan jeg stadig finde ud af at undervise. Kan jeg holde kadencen. Får jeg klienter nok. Mon, mon, mon. Hva’ nu hvis. Tankemylder.

 

Ja jeg ved godt at de tanker er både min bedste ven og min værste fjende. Og jeg øver mig konstant på ikke at overtænke.

Men her tog fjenden over.

Heldigvis så har jeg verdens bedste makker i kæresten min, og han fanger mig gang på gang i. Ej Lena tænker du nu over… det? Når jeg bygger luftkasteller.

Og han fik som vanlig ret.

Tirsdag og onsdag gik med de mest hyggelige telefonsamtaler. Hjertevarme SMS. Fedeste Mails.

 

Tiden fløj og ja nogen hopper selvfølgelig af personlige årsager fra, verden ændrer sig for alle på fem måneder. Men når nogen hoppede fra, så kom der nye til – og min kalender er igen stoppet med jeres skønne navne.

 

Og så var der selvfølgelig også nogle af mine klienter, der havde brug for at vende deres tanker med mig, fordi jeg var da sandelig IKKE ALENE om at overtænke.

Det er nogle andre tanker… om at passe ind, hvordan jeg mon bliver modtaget i centret, musklerne er forsvundet som dug for solen, mon de andre vil tænke dårlige tanker, fordi der har samlet sig Corona kilo på kroppen.

Men at opdage at vi ikke er alene om tankerne – Ja det ændre rigtig meget at vi får talt om det, og jeg er virkelig stolt og rørt over at mine klienter har den tillid, så vi netop kan tale om de svære tanker også.

Det er hvad der skete de to dage før centret åbnede. Det gav rolige tanker på den front.

Samtidig med at glæden og forventningen igen begyndte at tage over.

 

Så kom torsdag - YEAAA og resten af ugen den blev fuld af SMIL.

Fuld af HJERTEVARME.

Fuld af GENSYNSGLÆDE.

Fuld af følelsen af at komme HJEM

<3 og jeg er vild med det.

ALLE i centret har været store smil Pyt med coronapas Pyt med coronakilo Pyt med tabte muskler, vi samler dem op igen. Bare JUBIIIIIIIII vi er sammen igen, og vi elsker det her sociale input.

Det gav stof til eftertanke og jeg fik lavet et opslag på SOME omkring det der med – hvad er der driver os til at komme ned og træne.

 

Mange tror at det vi kommer efter i centret, det vi jager med vores træning.

Er styrke, udseende, udvikling og fremgang.

Men NEJ, for de fleste handler det faktisk om livskvalitet. At føle vi er en del af et fællesskab, hygge. At skabe en bedre og mere mobil hverdag for os selv. Det med bedre at kunne navigere i hverdagen, mindre smerter ved hverdags bevægelser. Kunne lege længere med børnebørnene, være en bedre mere energiske forældre, få en pause i hovedet væk fra at alle hiver i os, Mig tid og sidst men ikke mindst. Det store smil der bærer os ud ad døren til fitness centret, med viden om at jeg har gjort noget for mig selv, jeg har passet på mig, jeg har taget ansvar for mig.
Og hvor er det bare nogle kæmpe lækre kvaliteter at tage vare på.

 

Nå ja jeg er slet ikke færdig endnu. Fordi heroveni kom jo så holdtræningen.

Igen var der tanker der pressede sig på.

Kommer medlemmerne tilbage. Har de lyst til at træne inde. Hvordan passer jeg bedst på mine fantastiske seniorer, sådan at de kommer langsomt i gang.

Og igen – STOP dig selv Lena.

Fordi:

 

Fredag kom og jo jo senior holdet var da ikke giga-stort, men der var smil og usikkerhed – Igen tanker om: passer du på os Lena, vi har jo stået stille i 5 måneder.

Vi trykkede på PYT knappen og sammen fandt vi den bedste vej. Ikke for meget. Måske endda for lidt for nogle. Men vi er i gang igen og hold nu op hvor har jeg savnet MIN HOLDSAL. (Jo denne er altså mest min!) ;)

 

Lørdag kom, og den første dansetime indendørs i 5 måneder trak tårer fordi jeg bare blev så rørt.

Vi har danset ude – og det har været en eminent løsning på at vi stadig har kunnet bevæge os – vi har haft den fedeste træning i silende regn, den sjoveste træning i stormvejr.

 

Men INTET SLÅR følelsen af at kunne mærke jeres hjerter slå i takt til jeres smil inde i MIN holdsal. Og med frygt for at Sune læser dette ;) fordi han helt sikkert vil holde mig op på den, første gang jeg klager over et eller andet der ikke virker i MIN holdsal – gulvet -air con… bombom

(håber du kan læse smilet, for han er faktisk ret meget go nok ham chefen min)

Så var det at kunne løfte fødderne ubesværet, at kunne se jer alle i øjnene at kunne mærke I var der, At kunne høre musikken igen (det har været svært udenfor) Ja det var rørende. Og timen fløj afsted.

Den sidste dans blev danset med et kæmpe sug i hjertet og kæmpen for at tårene ikke skulle springe. Fordi WAUUU HVOR VAR DET VIDUNDERLIGT.

 

ALLE gik ud med røde kinder og store smil.

Vi er igen på banen og hold nu op

JEG ved igen,

JEG mærker igen,

JEG føler igen – lige nøjagtig hvorfor jeg ELSKER mine hold.

Hvorfor dansen er så vigtig.

Hvorfor fællesskabet er så vigtigt.

Hvorfor samvær med andre mennesker er så vigtig.

Jeg føler mig i live igen.

 

Og så nåede jeg da også et Core/mave hold.

Og vi har konstateret at mavemusklerne stadig eksistere, at vi er godt på vej og ikke mindst at LENA ikke tæller bedre end hun gjorde for 5 måneder siden.

Godt så er jeg ved at være der.

Ved at være klar til at runde af.

For hvad vil jeg med det her skribleri?

Jo altså jeg vil bare fortælle at jeg er ligesom alle andre, jeg føler og tænker og er bange.

Det er en del af livet. Alle dage er ikke gode og det er OK. Alle dage er ikke bekymringsløse og det er OK. Mange dage er totalt optur og stort smil, og det er OK.

Livet er som livet er – en fantastisk rutsjebane tur hvor vi hele tiden lærer, oplever og mærker efter og det er mega OK.

 

Jeg har det fedeste job i verden, jeg møder hver dag de skønneste forskellige mennesker med forskellige tanker og behov, jeg elsker hver millimeter af min hverdag, også at have travlt. Jeg øver mig i at sige til og fra som alle jer andre.

VI ER HVER OG EN FANTASTISKE OG GODE NOK SOM VI ER.

 

Tak for du læste med.

 

MON DER ER EN PLAN PÅ VEJ.

 

Uhhh vi venter på en åbning, vi venter på at livet går videre, vi venter på et sikkert fundament, vi venter på at se hinanden i øjnene og ikke mindst – vi venter på et kram.

 

MÅ JEG BEDE OM EN KRYSTALKUGLE.

 

Den her lange, lange ventetid både på en åbningsdato, men sandelig også på planen om hvordan og hvorledes.

Den er virkelig enerverende, træls, modløs, besværlig, krævende og en smule vanskelig. 

Jeg ville ønske, jeg kunne ringe til alle jer skønne PT-kunder og få lagt jeres træninger i kalenderen, så vi kunne glæde os.

Jeg ville ønske at jeg kunne sige at vi åbner på torsdag d. 6/5

Jeg ville ønske jeg kunne fortælle om vi åbner med eller uden Corona pas.

Jeg ville ønske…

Det virker ikke og usikkerheden i min krop er stor og skal tales ned med beslutsomhed og kærlighed.

Som altid har vi valg. Og vi kan vælge at se alle vanskelighederne.

Test køer og planlægning, coronapas, træning i rumdragter og med mundbind, afspritning, rengøring, ekstra personale, som umulige forhindringer.

 

Jeg kan vælge at tage alle andres frustrationer på mine skuldre.

 

Vælge at føle mig skyldig over at vi ikke må åbne centret, ikke må træne jer udendørs med redskaber.

 

Fortsætte med at gøre hvad jeg kan for at holde jer i gang hjemme i jeres stuer, med byggeklodser og online dans.

Jeg kan fortsætte med at køre ned på P-pladsen hvor lyd og anlæg hænger i laser og asfalten suger vores fødder til sig – Fordi JERES smil, og ikke mindst overbærenhed over ting der ikke altid fungerer lige optimalt, giver mig følelsen af at det der betyder noget er samværet, smilene og energien.

At vi gør hvad vi kan, under de forudsætninger der er.

 

Fortsætte med at se alle de positiver der også har været ved at gå i usikkerhed om hvad morgendagen bringer og vente. Men vente imens jeg har haft ekstra tid til at være sammen med mine kære, ekstra tid til at lærer, ekstra tid til at gøre noget af al det jeg ikke har tid til i en almindelig hverdag.

 

OG VENNER – DET ER JEG EVIGT TAKNEMMELIG FOR.  

 

Jeg  vælger at tage JA-hatten på, og gøre livet lettere for mig selv.

Jeg tror på det også bliver en hverdag

Jeg tror på det sagtens kan lykkes.

Jeg tror at det også går over igen og holde fanen højt indtil vi igen får er helt almindelig hverdag.

Jeg vælger at se lyset og ikke mørket.

Jeg smiler imens 

 

JA, der er arbejde med den JA-hat, den skal passes til og dekoreres med glimmer og solstråler.

Jeg vil ikke bukke under for Umuligheder, hængerøve, hundehoveder, skidesprællere, ignoranter, fæhoveder og lusede amatører. Men derimod prøve at lægge en plan for hvordan jeg gør, så snart jeg ved, Jeg finder mig ikke i at negativiteten tager over, DET kan man ikke byde mig.

 

Så må jeg lige have lov, være fri for at det er da for galt.

 

Jeg kan kræve og ønske, men det hjælper ikke en dyt imod en virus som vi ikke kan argumentere med eller imod. Den er her og vi skal igennem pandemien – OG DET KOMMER VI!

 

Jeg vil i øjeblikket hvor regeringen melder ud. Hvordan, hvorledes og hvornår. Sprede mine vinger og skrue op for smilet – finde den gode vej, og mane alle negativer om diverse restriktioner til jorden. For som en skøn kvinde sagde forleden.

Jeg kommer og træner Lena – om jeg så skal komme i rumdragt, ekstra mundbind og handsker så skal vi satme (undskyld fransk igen) nok få det bedste ud af det her.

 

Ja altså, det var bare lige det der skulle ud –Et kæmpe håb om at vi alle snart kan finde den gode plan og glædes over det vi kan og må.

 

DET BLIVER GODT IGEN.

Tak fordi du læser med. Husk du kan altid sende en mail eller kommentere på Instagram hvis du også har noget du gerne vil ud med 

 

 

 

Hvorfor det er så megafedt at løbe trail.

 

Trail løb, altså at løbe rundt på de små bumlede stier i skoven.

Det er en ny sport for mig, der er dukket op i covid tiden. En tid hvor det at skabe nye oplevelser, ny energi pludselig er blevet enormt vigtigt.

 

Mine 2 træningsveninder og vores mænd, kastede os mellem jul og nytår ud i den kolde vinterluft.

Det skal lige nævnes at Jakob, i forvejen vidste at det her var ret cool og havde nogle gode råd og en vej vi kunne gå, parat til os.

Så den første tur, lige inden nytår var i virkelig trygge hænder for os alle.

 

Alle mødte op i skoven. Jakob havde planen klar på vejen vi skulle rundt i skoven. Vi havde på forhånd fået gode råd på valg af tøj, huskeliste på en sort sæk og noget skiftetøj til turen hjem, og ikke mindst skiftesko. Og på de første ture i den lille skov, var det virkelig nødvendigt.

 

Første tur bød på pladder, mudderhuller, grøfter, vandløb, regnvejr, teknik snak om hvordan man bedst hopper fra side til side. Orientere sig nedad og forud så fødderne lander fornuftige stedet. Og vigtigst en meget klar forventning fra de hurtigste om at man venter på langsomste lille lam.. nå ja det var så lille mig 

 

Da jeg fuldstændig indsmurt i mudder efter første løb, landede ved bilen var jeg hooked.

Det var da virkelig det fedeste jeg længe har prøvet. Og den almindelige konkurrence jeg som løber på asfalt før, har haft med mig selv, var spredt rundt i skoven. OG JEG SAMLER DEN ALDRIG OP IGEN!

 

Det med at jeg ikke kan løbe efter et ur, at jeg ikke behøver løbe vildt langt og bruge meget tid på at løbe, har gjort noget eminent lækkert ved min løbeglæde.

 

Nu kan vi Kim og jeg, snuppe tøjet og trail skoene med i bilen, kører ud i det danske land, og finde et trail spor, et mountain bike spor, en ukendt skov (ikke at forglemme at skoven som scene forandre sig fra gang til gang, og selvom jeg løber samme skov, samme sti, samme vej rundt. Ja så som skønne Nellie siger, så finder vi altid en ny skov.

 

Jeg har siden løbet i sand, på umulig bløde grusstier, på bløde mosgroede smukke grønne områder, i store strandsten, op og ned ad grøfter, over små søde å løb med små nuttede broer, på tørre trygge stier, på mudrede pludrede stier, i sne og ikke mindst en virkelig megasjov tur med Nellie i slusch-ice.

Jeg har hørt og set spætten flere gange i det her forår end hele mit liv før trail. Jeg har set små mus springe for livet, egern der leger i træerne, rådyr der hopper fredeligt afsted, hørt fuglene synge, at det rumsterer i skovbunden og ikke mindst så har jeg løbet i al muligt og umuligt vejr.

Og det med vejret det havde jeg nok ikke klaret helt så godt hvis ikke Charlotte og Nellie også er sådan nogle der IKKE melder afbud uden det virkelig er nødvendigt. Det er blevet sådan en lille konkurrence om at JEG ikke melder afbud grundet vejret. BASTA. Hold nu op hvor har det lært mig rigtig meget om at være i en skov.

Fordi: vejret i skoven er aldrig så skidt at der ikke er et eller andet mega positivt at sige om det, mindst hver 100 meter. (og nej det er ikke engang en overdrivelse)

 

Så er der også lige det positiv, at jeg når jeg løber i skoven, især på de små bumlede stier, ja så er der ikke ret langt til næste udfordring.

Den lille rod der skal springes over, den lille grøft jeg skal opad på hurtigste og mindst krævende måde, træet der står ved skrænten ned til åen, hvor jeg er nødt til at holde tungen lige i munden for ikke en pladret dag at skride ned i åen osv. Der er bare slet overhovedet aldrig tid til at tænke, føj hvor er det hårdt, jeg kommer ALDRIG hjem. Næ så kommer der lige en bakketop der skal leges op af, nogle steder en trappe ned af en skrænt man lige kan snuppe turen op og ned af. De hårdere ture, på de dage hvor formen ikke er særlig formidabel, der ligger jeg gerne diverse styrketræning ind i turen, snupper 20 sit-ups, løber igen til lungerne ikke kan mere, snupper 20 push-up, løber videre osv.

Jeg elsker mit trail.

 

Heroveni kommer så alle fordelene for kroppen ved at løbe på så ujævnt underlag (selvfølgelig med hjernen på on) at ankler, knæ og hofter bliver styrket af at kroppen hele tiden bliver udfordret på at lande fordelagtigt, at dine muskler i benene udfordres mere end ved lige løb fordi du skal hoppe, løfte benene højt og springe over gærdet eller åen. Din balance bliver udfordret og dermed dine core muskler især. samtidig skal hjernen hele tiden arbejde med hvad din krop laver for at komme sikrest muligt frem i skoven.

 

Og nej det er ikke en salgstale al det her kommer direkte fra hjertet. Hov stop, nu troede jeg egentlig at jeg var færdig, men altså der er et andet ret vigtigt aspekt jeg lige skal have med nemlig:

At jeg kan løbe sammen med min langbenede kæreste, løbe sammen med nogen der er hurtigere eller langsommere. Det er overhovedet ikke vigtigt, hurtigste vender rundt og henter, eller træner explosive fra side til side, peptalker eller løber som en lille energigivende hare lige foran og trækker dig igennem. Det er hjertevarmt og hyggeligt hver eneste gang, også for den der løber langsomst – og det ved jeg om nogen. Men for pokker hvor kan man rykke sig, på bevægelighed i hverdagen ved at hoppe rundt i skoven. Trapper og bakker på gåturene er lige pludselig lettere. Pladderhuller tænker jeg heller ikke over når vi går og vi kommer lige rundt om pynten på stranden, der hvor vi skal forcere de store kampesten i stedet for at vende om.

 

OK nu stopper jeg – har du ikke prøvet, så prøv det. Også selvom du aldrig har løbet før.

Lad dig ikke begrænse af angst for ikke at kunne finde hjem. Din telefon har GPS og de fleste skove er udstyret med et eller andet prik system på de små stier. Oveni så er mountainbikesporene sådan opbyggede i skoven at du løber rundt og rundt, så du kan hele tiden se ham der løber foran og dem der løber bagved ;) og der er sjældent ret langt hjem til bilen af samme årsag.

Og de der jægere – bare rolig de SKAL sætte skilte op i skoven hvis der er jagt, ved alle store indgange til skoven. Se dig for og sæt så af – Prøv det siger jeg bare.

 

Kommer du fra Haslev, så find vejen ind i Jakobs og Charlottes nye anlagte FBfællesskab ”Haslev trail- og crossløb” Her er alle velkomne, du skal bare holder den gode tone.